Lav dine egne fuglefoderfigurer!

 

Her lidt inspiration til lidt familie hygge syslerier i ferien!
teksten er et uddrag fra min tekst til Base….
 
Jeg har lavet hjerter, stjerner og kagekoner og mænd.

Så er juleformene ikke pakket for langt væk, er de oplagte at bruge til at fremstille fuglefoderfigurerne med.

På markedet findes der også et utal af silikoneforme. De er lette at bruge og de færdige fuglehjerter er nemme at få ud af formene.

Gå på jagt i dine skuffer og skabe og brug hvad du har.

Lad børnene hjælpe med at finde forme. De har tit en meget bedre fantasi end os voksne.

De færdige fuglehjerter eller stjerner hænges i et lækkert bånd. De er utrolige dekorative i havens ellers lidt afpillede look.

Sådan laver du dine egne fuglehjerter.

Materialer

Silikoneforme eller

Metalfigurforme

Bånd til ophæng

Pastapenne

Ingredienser til fuglefigurerne

½ pakke palmin

½ dl. sesam frø

3 dl. 5-kornsblanding

3 dl solsikkekerner

2 dl grov havregryn

½ dl boghvedegryn

1 dl sukker

Smelt palmin ved svag varme i en gryde

Hæld alle ingredienserne i en gryde.

Rør rundt.

Sørg for at blandingen ikke bliver for flydende og ikke for fast.

Sæt metalformene på en bageplade med bagepapir.

Hæld blandingen i formene. Brug en teske til dette.

Glat overfladen med en paletkniv.

Sæt pladen i fryseren i 10 min.

Tag pladen ud og sæt en pastapen i midten af hver form (det er for at lave et hul til båndet)

Sæt pladen tilbage i fryseren.

Når figurerne er helt frosne, tages de ud.

Skyl med lidt varmt vand og tryk dem forsigtigt ud af formene.

Samme metode bruges for at få pastapennen ud.

Hæng et lækkert bånd i foderfiguren.

De søde foderfigurer er nu klar til at pynte i haven og glæde de små fugle.

Hvis du vælger at lave foderfigurerne i silikoneforme er fremgangsmåden den samme.

Figurerne skal dig blot trykket ud af formene efter en tur i fryseren.

Brug varmt vand til at fjerne pastapennen.

Du kan sagtens skifte frø eller korn ud med andre produkter.

Prøv dig lidt frem.

Det vigtigste er at den færdige palminmasse føles som en fast grød.

Ikke for løbende og ikke for tør.

God fornøjelse og hav en skøn vinterferie

Fastelavn er mit navn….

Denne uges BASE (fyens stifttidende) handlede om fastelavn!

Jeg lavede en anderledes udgave af det traditionelle fastelavnsris.
Byt de farverige silkepapirstotter ud med søde trekantsposer med slik og overrask dine børn på søndag.
Inspireret??
Hvis ja skal du blot klippe to stykker papir i 8 x 8 cm.

Siksak de tre sider sammen- husk et bånd til ophæng.
Put lækkerier i posen og sy den sidste side modsat sammen.. så det danner en trekant.
Nap et par grene i naturen

God fastelavnssøndag!

Glæder mig….

I sidste uge hentede jeg nye materialer.
De skal bruges til en ny DIY kunst artikel i Kulør.
Artiklen udkommer i April nummeret.
Til formålet var Søstrene Greenes så søde at sponsorere kreasagerne til mig.
Tusind tak!

Ahhhh.. jeg elsker når alt er pakket ud og ligger klar til at nyt kreaprojekt!

Søstrene Greenes har fået en hel del lækre krea sager på hylderne..
Der er maskingtape, stempler, blokke med lækkert papir med grafiske mønstre og en masse andet lækkert.
Jeg fik bla. deres akrylmaling, som jeg var spændt på at afprøve.
Den har en fin dækkeevne og det er let at blande de forskellige farver. (det kan give lidt kedelige matte farver, hvis man bruger for billige materialer..men ikke her. Farverne forblev klare og rene)
Kan varmt anbefales
Fås til den nette sum af ca. 12,- pr bøtte!!

Det færdige resultat må jeg endnu ikke vise her.. men når vi nærmer os April, smider jeg et par billeder op på bloggen.

Skab din egen Skyliner

SKYLINER I STUEN!!

Ugens kreative indput til BASE er denne orange skyliner.
Jeg synes det er sjovt, at skabe noget unikt af få materialer.
Her er det blot lister i forskellige tykkelser, der er skåret i forskellige længder, der sammen med en plade, skaber dette “kunstværk”
Det er let at nappe idéen og kreere din helt egen version.
Måske vælger du at lave skylineren endnu større eller mindre..??
….måske vælger du en helt anden farve??

Uanset hvad du vælger, er det super hyggeligt at sidde at skære små træpinde og samtidigt få det til at se ud af noget.

Sådan gør du:
Skær runde og firkantede lister i forskellige længder.-brug en skærekasse.
Skær en plade i den størrelse du ønsker.
Mal alle listerne. Lad dem tørre.
Lim listerne helt tæt på pladen.
Brug limpistol til dette. -Vigtigt at det er en limpistol til varmt lim.
Mal hele skylineren en gang til.
FARVEKODEN: (kommer her på siden i morgen..lørdag)

Jeg elsker at arbejde med Jotuns lækre produkter.
Her er det den super gode -LADY Supreme Finish maling, jeg har arbejdet med.
Den giver en god blank overflade og er let at påføre.
Se de mange JOTUN produkter  – JOTUN HER

Halloween

Er du ikke til Uhyggelige græskarhoveder og kriblende plastikedderkopper, kan du nappe denne idé!
Køb et smukt grågrønligt græskar.
Udhul det og fyld det med oasis.
Dæk oasissen med smukke afskårne blomster.
Her har jeg brugt roser, chrysanthenum, snebær, valmuekapsler og grågrønt eucalyptus.

Græskaret er lavet til en artikel til BASE i fyns stifttidende fredag den 26 Oktober.

HAPPY HALLOWEEN!!