HAPPY NEW YEAR!

HAPPY NEW YEAR 
TO ALL OF U!

Året lakker mod enden og et nyt år er på trapperne.
Holder du det hjemme, kan du hurtigt pynte op med disse søde stjernekort.
De sjove kort er også en sød lille gestus, at tage med til nytårsfesten, hvis du er inviteret ud.
Læg et kort ved hver af festens gæster.
Lad dig inspirere af årets helt store boligtrend og lad glinsende metal indgå i bordpynten.
Guld, messing eller kobber er et godt bud.
Pep det hele ved at spraye lidt spraylim på glassenes fødder og dup dem i guldglimmer.
Klip konfetti af guldfolie.
Drys konfetti med let hånd ud over hele bordet.
Det skal du bruge:
Karton
Printer
Lim
Saks
Indpakningspapir, karton eller tapetrester
Stjernekaster
Skalpel.
Sådan gør du:
Print godt nytår, happy new year eller navnene på dine gæster på et stykke papir.
Klæb papiret op på et stykke karton.
Pynt med striber, cirkler eller andet på dine nytårskort.
Brug resterne af dit gavepapir eller hvad der er i gemmerne
Skær to små huller til dine stjernekastere.
Placér stjernekasterne på kortet.
Pynt dit nytårsbord med de sjove nytårskort.

RIGTIG GOD FORNØJELSE!

Hurtig gaveide

Mangler du en hurtig hilsen til dagplejemor eller bedsteforældre.

Print et billede af dine guldklumper og lav et super simpelt puslespil. Læg det i en stofpose og pak det smukt ind 
Se mere i BASE i dag!

Måske en veninde?
Så print et billede af en en sjov episode med dig og din veninde.
TAk for i år og glædelig jul til jer alle!

Fold julen i papir

Fold en flok skønne juletræer.
Placer dem på et fad og pynt din julebolig med de skønne sager.
Du kan også pakke juletræerne i små cellofanposer og forære dem til julens værtinder.

Se mere på BASE
Find Mitfyn.dk og søg på juletræer.

Bemærk:
Der er flere steder på nettet, hvor man kan se disse træer.
Jeg har lært at folde dem af en veninde og ved derfor ikke hvem der skal krediteres for idéen.
Sig endelig til, hvis i mener én bestemt skal krediteres.

Rigtig glædelig December.

Perler på snor..

I denne uge havde jeg lavet en lille let DIY til Fyens Stift –BASE.
Til jer der ikke ved det endnu, skriver jeg hver fredag til øens avis.
Følg med og få masser af sjove idéer.
Af og til poster jeg noget af det her på min blog.

Her er det en lækker magasinholder.

 Opskrift
(Udsnit af teksten fra avisen -uge 31 -2014)

Magasinholderen er utrolig let at lave.

Jeg synes den er både praktisk og cool at have hængende.

Fantastisk med kreaprojekter der ikke strækker sig over mange aftener. Det passer fint til mit temperament at have små lette projekter ind imellem.

Snup ideen, hvis du trænger til et hurtigt sommerprojekt i varmen.

Den skønne holder kan varieres i farverne.

Mal træperler i de nuancer du ønsker.

Miks også metalfarver med lækre pastelfarver.

Elastiksnoren kan også fås i mange forskellige farver i Panduro

Det skal du bruge:

Træperler i 2 størrelser.

Elastiktråd -kraftigt (2,5 meter)

Hønsering metal

Saks

Pensel

Evt. korkperler

Sådan laver du magasinholderen:

Læg 2 kraftige elastiksnore igennem hønseringen.

Lad længderne på snorene være forskellige.

Denne er lavet i længderne:

42 cm.

50 cm.

52 cm.

54 cm.

Klip et stykke elastik og vikl det i toppen, så snorene holdes på plads.

Mal dine træperler i de farver du ønsker.

Jeg har brugt hobbymaling, men en rest almindeligt vægmaling kan også bruges.

Lad perlerne tørre.

Træk træperler på de 4 elastiksnore.

Placer dem to og to.

Bind knuder i enderne.



Tip:
Prøv også at lave magasinholderen med porcelænsperler i smukke farver.

Tip:

Elastiksnor findes i et utal af farver i landets hobbybutikker.

Lav magasinholderen med farvet snor og ensfarvede eller umalede træperler.