Vikleværk

I denne uges BASE har jeg lavet en DIY til et trådbillede.
Min inspiration er fra barndommens skønne minder om de kreative timer i fritidsklubben.
Kan huske jeg stolt kom hjem med et trådbillede der var med vind og skæve søm..vistnok hamret i en hessianplade af en slags…..

Omfortolket ser mit bud således ud!


Se hvordan du laver trådbilledet i Base -Fyens stift,  på fredag den 13 Juni.

.og ja jeg elsker stadig kobber!

Loppefund

Marmor er stadig et hit.
Jeg faldt over dette lille bord på et skønt loppemarked på langeland.
Se med og snup idéen, hvis du er vild med marmor.
Billederne og arbejdsbeskrivelsen kommer i denne uges BASE (uge 21-2014)

Maling er Bengalack fra Jotun

Regi:
Metalkurv: House Doctor
Linial, saks og bakke : HAY
Kort: Visse Vasse

Påske DIY

 Til Sidste uges Base lavede jeg denne DIY.
Farv dine påskeæg på en let og hurtig måde.
Pak ægget ind i farvet silkepapir.
Dyp papiret i vand og pak det hele ind i sølvpapir (folie)
Kog dine æg i 10 min- pak forsigtigt ud og du får de skønneste marmorerede æg.

 Snup ungernes Tatoveringsmærker og overfør det på dine æg.
….eller smid en håndfuld marcipanæg i en plastiklomme og sy et par omgange på maskinen.
Afslut med en hilsen med dymotekst!

Bog og Idé har denne dymo til en god 100 lap!

Rigtig god påske!

Kalenderlys

Jeg forsøger at få så meget som muligt herind på bloggen.
Lidt sent med kalenderlys..men her kommer det!
Billederne er taget af de dygtige Skovdaler
Idé og Styling -Fru Albers
Artiklen skulle bruges til BASE

Lys og kogleri

–>

Tekstuddrag fra BASE -November 2013

Jeg er ikke til gran og en masse pynt.

Årets kalenderlys skal være enkelt.

De spraglede kalenderlys man ofte ser i dagligvare butikkerne med masser af grønne grangrene og nisser falder ikke i min smag.

Derfor har jeg valgt at holde min kalender dekoration i sarte pasteller.

Jeg har fundet et bloklys i en pudder rosa nuance. På lyset har jeg påsat en række tal og krydret med malede kogler.
Tip:

Tal rækken fås i PANDURO. Den ligges i vand et par minutter og kan derefter blot trykkes fast på lyset.

Med denne metode kan du let designe dit helt eget kalenderlys

..og så i den farve lys, der passer ind i din bolig.

Det skal du bruge:

Bloklys (tag det med i hobbybutikken så du er sikker på det er højt nok til talrækken)

Talrække

Store kogler

Lærkegrene

Ellekogler

En rest maling (vandbaseret)-pudder rosa-JOTUN

Sådan gør du:

Læg talrækken i blød i en skål med vand.

Bland maling med vand i en gammel skål -1:1

Tag talrækken op af vandet , fjern bagsiden og pres plastiktalrækken forsigtigt på lyset.

Sørg for at talrækken sidder lige.

Når det tørrer sidder det perfekt på bloklyset.

Dyp de store kogler i den tynde maling

Dyp også et par af ellekoglerne i malingen

Lad koglerne tørre på en avis.

Placer dit kalenderlys på et smukt fad-Fra Bloomingville!

Pynt med de forskellige malede og u malede kogler.

Prøv porcelænstuscher!

Jeg skriver hver uge for BASE.
Det er et tillæg i Fyens stifttidende -Hver Fredag! Tillæget omhandler alt i vores base -boligen.
Magasinet indeholder design, interiør, mad, haver og DIY.
Jeg har min egen side hver uge.
Fotos laves i samarbejde med super dygtige Inge Skovdal, som også selv hver Fredag har en side i Base.
Det er et super spændende og pivsjovt job. Det kræver dog en del forberedelse. Udførslen af de forskellige kreative sager tager også tid og der går mange timer med at finde regi og style billedet til hver uge.
Men jeg elsker det!
Der er mange der via mail eller instagram har ønsket, at se lidt flere af mine DIY her på bloggen.
Jeg vil prøve at nå at få mine artikler og DIY fra Hendes Verden, Lime, Kulør, Femina og BASE med herinde.
I denne uge har jeg tegnet grafiske streger/mønstre på hvidt porcelæn. Til uges side i BASE
Her kommer lidt inspiration til jer:

 Kop Bloomingville. Tekanden er et loppefund.

Simpelt og Enkelt

Sådan gør du:

Tekstuddrag med få ændringer fra BASE: 
Jeg har lavet et sødt og enkelt fad og dekoreret en kedelig hvid tekande.

Teknikken er simpel og kræver kun en sort porcelænstusch og en rolig hånd.

Det er utroligt at lidt skriblerier på en kande, kop eller et fad kan give så stor effekt.

Da jeg tegnede blev jeg helt grebet af den lette teknik og fik lyst til at male på det hele.

Glæd dig til at afprøve det.

Tip:

Find gamle fade i dine gemmer eller smut forbi den lokale genbrugsbutik og gå på jagt efter hvidt porcelæn.

Vaser og krukker kan også forvandles til cool interiør.

Det skal du bruge:

sort porcelænstusch (Panduro)

hvidt porcelæn

(kande, kop, fad, skål)

vatpinde

Sådan maler du på porcelænet.

Start med at vaske dit porcelæn.

Lav først et par mønstre på et stykke papir.

Når du har fundet et passende mønster kan du tegne det op på dit porcelæn.

Jeg har valgt at lave steger med halvbuer på kanden.

Det er let at tegne og giver et flot grafisk udtryk.

Det lille fad er blot tegnet op med streger og derefter har jeg tegnet cirkler hist i pist på stregerne.

Tegner du forkert eller lidt skævt, kan du rette det med en vatpind.

Når dit porcelæn er færdigt skal det hærdes i ovnen.

Se vejledningen på bagsiden af tuschpakken.

Tip:

Køb en lækker pakke te og en alfabetkop og pak det lækkert ind sammen med dit DIY fad.

Tip:

Mal også et par vaser med prikker.

Eller vælg den teknik med streger med cirkler.

Leg med mønstre på dit porcelæn.

Tip: Porcelænstuscherne findes i mange farver.

Kik i Panduro og find den der passer bedst til dit DIY

God fornøjelse


Pragtfulde pavilloner

For et par uger siden lavede jeg denne artikel til Fyns Stifttidende -BASE sektionen.
Artiklen er et portræt af Lone Nijenkamp der i år 2000 startede Pavillon Danmark.
Firmaet sælger de skønneste pavilloner.
Jeg var hyret som stylist.
Hele artiklen kan du se i Base i morgen (Søndag den 30 Juni-2013)

Jeg drømmer stadig om en lille pavillon i min baghave!
Du kan drømme med her:

 Lones egen pavillon bruges primært til at slappe af i.
Der er dog også plads til små krukker med frø, der bliver sat til spiring og skønne planter på plantebordet.

 Pavillonerne fås med gardiner der kan skærme lidt, hvis solen bliver for stærk.

 Er det ikke super hyggeligt?? Jeg får lyst til kaffe..og en god bog, mens jeg slapper af i en god stol!

Vi tømte pavillonen for diverse materialer. Der blev sorteret og ryddet op.
Vi fandt et par trækasser der fik en gang maling.(træmaling fra Jotun)
Kasserne blev brugt som opbevaring af de mange tomme krukker.

Farvepaletten bestod af de grønne og blålige toner i en skøn kombination med de hvid møbler.

Cosmos i bambus krukke. Elsker den plante.

Der blev lavet små stilleben

Her er det yndlingskrukker og vaser, der har indtaget pladsen på hylden.

Lone er meget kreativ, for nylig er hun også begyndt at male.

Chokoladeblomsten!

Skønt billede fra galleri Nijenkamp. Galleriet er ejet af Lones datter, Line Nijenkamp.
Checkgalleriets side ud her

Skønne farver….
Hvis du er forelsket i de skønne pavilloner kan du se mere her
og læse med på Pavillon Danmarks blog
pavillonens blog

God fornøjelse
og hav en dejlig sommer!