Ubs
Fik postet dette indlæg med et par ugers forsinkelse
Femina Artikel
Så kan jeg endelig vise mine billeder til en af mine artikler til Femina
I denne uge er det en artikel om at skabe dit eget hjemmekontor.
Køb det i kiosken og se de mange DIY idéer.
Jeg har postet nogle af dem her….
Jeg har lavet idéerne og stylingen. Lena fra Skovdal og Skovdal har skudt billederne
–>
Lav dit eget kontormiljø-her er det de sarte pasteller
Elsker de sarte sorbet toner.
Det feminine kontor er lavet i et hjørne der ikke blev udnyttet optimalt.
Med få materialer og maling kan du hurtigt skabe dit eget hyggelige kontorhjørne. Miks sort, kobber, marmor og pastelfarven mint med det rå træ. . Endevæggen er malet i en sart nuance – Mint, turkis eller pastelgrøn. Kært barn har mange navne.
Denne hedder Mint
Tavlen er lavet i Osb plade
Skuffedarium, ur og høje skamler er fra Housedoctor
Maling
Jotun
Væggen: Lady Pure Color.
Farve: Lady Mint
Bordplade og hylder: Lady Supreme Finish-glans 80
Pasteller, kobber og marmor og træ er nogle af tendenserne i dette efterår.
Vi har lavet et feminint kontormiljø i sarte pasteller og med feminine detaljer. De sarte nuancer leger med interiør i kobber og marmor
På disse sider finder du inspiration og arbejdsbeskrivelser på rå opslagstavle, maskulint hylde til væggen, trendy lamper, sjove blyantsholdere, skrivebordunderlag, æsker til opbevaring, praktisk bakke til skriveredskaberne og hylder til dit kontor.
De populære OSB plader er et billigt materiale at arbejde i.
Vi har lavet både opslagstavle og hylde til væggen i OSB plader.
Prøv også at male pladerne. Det giver en sjov struktur. Her er det bordpladen i det feminine miljø der er malet med tre gange højblank hvid maling.
En billig og anderledes løsning til dit hjemmekontor.
(uddrag af artiklen)
Det andet miljø er lavet i en mere maskulin tone. Her er det den 70,er agtige skolegrøn der møder den kølige grå og de blålige nuancer.
Maskuline farver sammen med grålige tone, kernelæder og træ giver et helt ”Madmen” agtigt udtryk.
Den skarpe kant mellem den grønne og den sandfarvede farve, fås ved at afdække med malertape. Tryk tapen godt fast på underlaget inden der males. Mal fra tapekanten og væk fra denne. På den måde løber malingen ikke ind under tapen.
Det skønne tapet der pryder den rå bagvæg spiller flot op til den mørkegrønne skoletavle grønne nuance.
Skrivebordet er fundet i en genbrugsbutik og er blot frisket op med maling i to nuancer.
I boligbilledet ser vi mange møbler hvor benene lige har dyppet fødderne i en anden tone. Det rå og maskuline er udgangspunktet i dette miljø.
Inddrag et hjørne af din stue, tapetser en del af væggen og mal et gammelt skrivebord.
Stol: Arne Jacobsen
Lampe: House Doctor
Opbevaringskasser: Ikea
Tapet: Ferm Living-Concrete
(uddrag fra artiklen)
Skrivebordet er et loppefund
Det er slebet helt ned, har fået grunder og herefter er det malet i en 70 inspireret tavlegrøn farve.
Hylden i bordet og spidsen af benene er malet i en lækker sandfarve.
Sådan laver du dit eget skrivebord
Materialer
Grundmaling til træ
Topmaling til træ
Filtrulle
Pensler
Malertape
Rystepudser
Sandpapir
Rengør bordet grundigt, så alt fedt og snavs er fjernet. Lad bordet tørre inden det slibes.
Slib bordets lige flader med rystepudseren.
Bordbenene og kringelkroge slibes med sandpapir og håndkraft.
Grundmal hele bordet. Lad det tørre
Sæt tape på benene og evt. hylden
Mal de lyse flader først.
Mal med den sandfarvede maling to gange. Lad malingen tørre godt op imellem de to lag
Mal herefter med den mørkegrønne farve. Mal også den to gange. Husk at dække af med malertape.
Brug filtrullen til at male de lige flader (siderne og bordpladen)
Når man maler med filtrulle flyder farven pænere sammen og man undgår grimme penselstrøg.
Maling
Jotun
Grundmaling: Lady –sensitive Grunding
Mørkegrøn: Lady Supreme Finish-navn: army outfit –Kode: 7315
Sandfarve: Lady Supreme Finish-Navn: Grønn Sten
Praktisk væghylde
Resterne af Osb pladen er brugt til at lave denne væghylde.
Hylden er lavet af 3 Osb stykker og to smalle lister skåret i Osb plade.
Det er ikke alle byggemarkeder der vil skære de smalle lister. Så her må du i gang med en fukssvans
Resten af stykkerne kan du få skåret u i byggemarkedet eller selv save ud.
På indersiden af siderne er der blot placeret to små vinkelbeslag som hylden er hængt op i.
Pynt hylden med skønne bøger, skrivebordbakken, kasser eller lækkert interiør.
Sådan laver du den praktiske hylde
Osb plader 1 cm. tyk
Skær delene i målene:
Bund: 75 cm x 15 cm.
Siderne: 2 stk af: 35 cm. x 15 cm
Liste foran og bagpå: 2 stk af: 3 cm. x 77 cm.
Sort bejse (malerforretning)
Pensel
Søm
Hammer
Skruer
Skruemaskine
2 små vinkelbeslag
Saml siderne med bunden.
Slå stykkerne sammen med små tykke søm
Slå listen bagpå reolen.
Slå listen foran på reolen i samme højde som den bageste liste.
Bor evt. et par skruer i reolen, for at få hylden til at være mere stabil.
Sæt de små vinkelbeslag på indersiden af sidestykkerne. Brug skruer og skruemaskine til dette.
Bland bejsen op. Følg beskrivelsen på pakken.
Bejse fås også færdigblandet.
Mal hele reolen med bejse.
Det giver et transparent look når man bejser Osb plader.
Hæng din nye reol op og pynt med dine yndlingssager.
Sådan laver du din egen bakke
Materialer
Træbakke
DC-fix-folie i marmor og sort
Skalpel
Mål indersiden af bakken op.
Klip et stykke dc-fix i bakken mål.
Klæb stykket på bakkens bund.
Print et bogstav ud fra computeren. Forstør det til det har den ønskede størrelse.
Klip bogstavet ud og tegn uden om bogstavet på det sorte dc-fix.
(Spejlvendt bogstavet og tegn op på bagsiden- det er det letteste)
lav et mindre bogstav og overfør det på samme måde til dc-fix.
Klæb begge bogstaver på bakken. Skær det overskydende folie af bogstavet med skalpellen.
Folien har en plastikagtig overflade som gør det let at rengøre bakken.
Brug bakken til maskingtape, klips og postkort.
Skriveunderlag
Det gammeldags skriveunderlag har været ude af modebilledet i mange år.
Skriveunderlagene var egentligt praktiske.
Kan du ikke finde et der passer til din smag, så lav dit eget underlag.
Det kræver blot et stykke kraftigt pap og lidt folie/ dc-fix
De er billige at lave, så når der er for mange tuschstreger eller ridser fra din skalpel laver du blot et nyt underlag.
Sådan gør du:
Materialer
Kraftig pap
Dc-fix-Bauhaus
Skalpel
Skær et stykke pap ud i den ønskede størrelse
Klæb folie/dc-fix på forsiden.
Skær det overskydende folie af med en skalpel.
Dit underlag er klar til kreative opgaver.
Kunst på buksebøjler
Som en anderledes dekoration på den grålige væg er diverse kort og små plakater hængt op i gamle buksebøjler.
En enkelt af bøjlerne er malet i samme farve som skrivebordet.
Snup idéen og gå på jagt i genbrugsbutikken efter lignende bøjler.
(Alternativt kan nye købes i Ikea)
Bordplade
Skrivebordet er en OSB plade der hviler på et skuffedarium i den ene side i den anden er det en lægte på væggen og en lægte på bagvæggen der holder bordpladen på plads.
Bordpladen er malet med højblank hvid maling.
Det giver en dekorativ og sjov overflade at male de billige osb plader.
Sådan laver du dit eget skrivebord.
Materialer
Osb plade
Hvid maling og grundmaling-Jotun
Filtrulle
Kraftige lægter
Skruer
Ravpluks
Rystepudser
Få en Osb plade skåret efter dine mål i dit lokale byggemarked
Slib pladen med en rystepudser.
Slib bordkanten ekstra godt så den ikke river dit tøj.
Grundmal pladen-lad tørre
Mal pladen to gange med højblank hvid maling-lad pladen tørre godt op imellem de to lag.
Sæt lægter op på væggen-både bagvæggen og sidevæggen.
Lad bordpladen hvile på disse.
Bor evt. pladen fast i lægterne.
Maling
Jotun
Lady Supreme Finish
Farve: Klassisk Hvit-glans 80
Sådan laver du reolen:
Materialer
Vægreol og hylder-Ikea
Maling
Grundmaling til metal
Filtrulle
Slib metal hylderne med sandpapir
Grund hylderne med grundmaling
Lad det tørre
Mal hylderne to gange med metalmalingen.
Malingen skal tørre min. 24 timer imellem de to lag.
Slib hylderne let med en rystepudser.
Grundmal hylderne med grunder
Mal hylderne to gange med hvid højblank træmaling. Brug rulle til dette. Det giver et fint ensartet resultat
Lad hylderne tørre godt mellem de to omgange maling.
Når vægreol og hylder er færdigmalede kan du hænge reolen op.
Placer æsker, bøger og lidt pynt på dine nye hylder.
Vase og ramme: House doctor
Æsker: HAY
Keramikvase: Mona Vander
Ikeahylde: Lady Classic –Farve: Jotun Rosa
Blyantsholdere
De skønne marmorkrukker er loppefund.
Kik i din lokale genbrugsbutik eller led efter gamle marmorkrukker på loppemarkedet.
Oprindeligt blev de brugt i køkkenet, men med lidt maling er det en fin og praktisk idé til dit nye skrivebord.
Sådan maler du marmorholderne.
Materialer
Marmorlopper
Malertape
En rest maling
Pensel
Hobbykniv.
Placer malertape på marmorkrukkerne.
Mal med en rest af vægmalingen.
Mal striberne to gange. Mal fra tapekanten og ind mod midten af striben-så undgår du (oftest) løbere
Fjern forsigtigt malertape.
Er der alligevel en enkelt løber, så brug hobbykniven til at skrabe den forsigtigt af.
Keramikvase: Trine Bruun
Rå opslagstavle
Den rå opslagstavle ser cool ud til de sarte pasteller.
Det er blot en plade fra byggemarkedet der er skåret ud i det mål der passede til kontorhjørnet.
Det praktiske ved tavlen er, at man kan slå små søm i hvis man vil hænge noget op på tavlen. Når man fjerner sømmet kan det ikke ses. Tavlen består af en masse små stykker træ. De små træstykker samler dig omkring hullet fra sømmet og der bliver ingen synlige sømhuller.
De trendy clipboard er blot hængt op i et lille søm.
Placer huskesedler, grafiske printseller postkort på dine teak boards
Brug maskingtape
Tavlen er hængt op med skruer. Placer en lille spændeskive i hvert hjørne inden du skruer din tavle op.
Du skal blot bruge følgende materialer:
Spændeskiver
Skruer
OSB plade
Clipboards –Ferm Living
(Kunstkort af Johan Potma-købt på et marked i Berlin)
Kobber og pasteller spiller sammen i en skøn harmoni
Sød teæske: Vissevasse
Kobberstage: Kubus –by Lassen
Lav dine egne pendler
De skønne pendler er lavet af en skøn kobberskjuler fra House doctor.
Pendlerne er en billig plastikfatning, stofledning, stor glødepære og en kobberskjuler
Kobberskjuleren passer perfekt ned over en almindelig grim plastikfatning.
Sådan laver du dine egne pendler.
Materialer
Kobberskjulere
Plastikfatning
Glødepære
Sort stofledning
Saml stofledning med fatningen.
Træk kobberskjuleren på ledningen og ned over fatningen.
Hæng pendlen op
Isæt glødepære
Jeg er vild med Jotuns produkter.
Maler sjældent med andet.
Det er let at arbejde med. malingen flyder flot sammen og kvaliteten er bare helt i top!!
se mere her
Maling
Det er disse skønne pasteller der er brugt til at male det feminine kontormiljø
yderst fra venstre
Jotun Mint
Klassisk Hvit
Jotun Rosa
Grønn Sten
Army Outfit- 7315
Maling
Jotun
Her er brugt følgende:
Lady Supreme Finish
Lady Pure Color
Lady Classic
Forhandler liste:
Housedoctor, tlf. 97252714, housedoctor.dk
Hay, tlf 42820282, hay.dk
Kristina Lyngsøe, tlf 21729027, kristinalyngsoe.dk
Mona Vander, tlf. 26859067, movander.dk
Trine Bruun, tlf. 25672629, bruunskeramik.dk
Ferm Living, tlf 70227523, fermliving.com
Visse vasse, tlf. 60126051, vissevasse.biz
By lassen, tlf. 36168000, bylassen.com
Bloomingville, tlf. 96264645, bloomingville.dk
Jotun, tlf. 76303200, jotun.dk
Håber du er inspireret.
Skriv gerne til shop@pernillealbers.dk hvis du har spørgsmål.
Eller læg blot en kommentar herinde.
God fornøjelse!