Årets sidste julekonfekt

Rigtig glædelig jul og godt nytår til mine nu 12 læsere!

Da december lakkede mod enden, skulle der deles gaver ud til mine kunder og samarbejdspartnere. Jeg ville gerne levere noget der var lavet af mig.
Det blev til marcipanstjerner og hjerter.Supleret af brændte mandler.
Det hele pakket fint i de skønneste æsker fra søstrene grene.

Æskerne blev krydret med forskellige lækkerier..

De fineste stjerner med gulddrys.

Hvis du får lyst til at lave lidt konfekt her på falderæbet får du en lille kort DIY

Marcipanhjerter/stjerner
Rul en halv rulle marcipan ud på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir over marcipanen inden du ruller.
Smør en halv pakke nougat over marcipanen.
Rul den anden halvdal marcipan ud og placer den oven på marcipan stykket med nougaten.
Tryk stjerner og hjerter ud med kageforme.
Varm overtrækschokolade over et vandbad..gem 1/3 af chokoladen og rør den i når chokoladen er smeltet. På den måde undgår du at chokoladen får en trist og grålig overflade, når den tørrer.
Dyp stjerner/hjerter i chokoladen. Brug to gafler og ryst marcipanstykket let inden det forsigtigt placeres på et stykke bagepapir.
Drys med sukkerkugler, gulddrys eller andet inden chokoladen tørrer.
Gulddrys har jeg købt på hjemmesiden Alttilkager.dk
Bor du i århus så stik hovedet forbi Julia i cupcakefabrikken.
(jeg øver mig stadig i at lave links..det kommer..skal lige have øvet mig lidt mere)

Nyd nogle dejlige juledage!

Tak for året der gik

Pernille