Lav dine egne fuglefoderfigurer!

 

Her lidt inspiration til lidt familie hygge syslerier i ferien!
teksten er et uddrag fra min tekst til Base….
 
Jeg har lavet hjerter, stjerner og kagekoner og mænd.

Så er juleformene ikke pakket for langt væk, er de oplagte at bruge til at fremstille fuglefoderfigurerne med.

På markedet findes der også et utal af silikoneforme. De er lette at bruge og de færdige fuglehjerter er nemme at få ud af formene.

Gå på jagt i dine skuffer og skabe og brug hvad du har.

Lad børnene hjælpe med at finde forme. De har tit en meget bedre fantasi end os voksne.

De færdige fuglehjerter eller stjerner hænges i et lækkert bånd. De er utrolige dekorative i havens ellers lidt afpillede look.

Sådan laver du dine egne fuglehjerter.

Materialer

Silikoneforme eller

Metalfigurforme

Bånd til ophæng

Pastapenne

Ingredienser til fuglefigurerne

½ pakke palmin

½ dl. sesam frø

3 dl. 5-kornsblanding

3 dl solsikkekerner

2 dl grov havregryn

½ dl boghvedegryn

1 dl sukker

Smelt palmin ved svag varme i en gryde

Hæld alle ingredienserne i en gryde.

Rør rundt.

Sørg for at blandingen ikke bliver for flydende og ikke for fast.

Sæt metalformene på en bageplade med bagepapir.

Hæld blandingen i formene. Brug en teske til dette.

Glat overfladen med en paletkniv.

Sæt pladen i fryseren i 10 min.

Tag pladen ud og sæt en pastapen i midten af hver form (det er for at lave et hul til båndet)

Sæt pladen tilbage i fryseren.

Når figurerne er helt frosne, tages de ud.

Skyl med lidt varmt vand og tryk dem forsigtigt ud af formene.

Samme metode bruges for at få pastapennen ud.

Hæng et lækkert bånd i foderfiguren.

De søde foderfigurer er nu klar til at pynte i haven og glæde de små fugle.

Hvis du vælger at lave foderfigurerne i silikoneforme er fremgangsmåden den samme.

Figurerne skal dig blot trykket ud af formene efter en tur i fryseren.

Brug varmt vand til at fjerne pastapennen.

Du kan sagtens skifte frø eller korn ud med andre produkter.

Prøv dig lidt frem.

Det vigtigste er at den færdige palminmasse føles som en fast grød.

Ikke for løbende og ikke for tør.

God fornøjelse og hav en skøn vinterferie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *